14. august 2020

Derfor skal du vælge en Sense-måltidskasse

Dette indhold er sponsoreret

Overvejer du en måltidskasse – men er du i tvivl om hvorvidt du kan få en måltidskasse, der passer til dig og dine sunde Sense-vaner? Så behøver du ikke længere være i tvivl. Der findes nemlig flere forskellige Sense-måltidskasser, hvor retterne er tilpasset dig, der lever efter Sense principperne. Og hvis du endnu ikke er hoppet med på sense bølgen, får du her gode råd og tips til, hvorfor du skal vælge en Sense måltidskasse.

Sådan blev Sense principperne til

Sense er en sund livsstil, der blev opfundet af kostvejleder Suzy Wengel, da hun for få år siden lagde sit liv om og tabte sig mere end 40 kilo. Suzy Wengel er oprindetligt uddannet forskningslaborant, men beskæftiger sig i dag med kostvejledning, coaching og som foredragsholder. Hun udviklede Sense-principperne, så de ville passe til alle dem, der ønsker at tabe sig uden at gå på slankekur. Sense er nemlig ikke nogen slankekur – men derimod en livsstil, som alle kan tilpasse sig, uanset hvor gammel man er og hvor meget man ønsker at tabe sig. Med Sense får man en række gode værktøjer til at få struktur på alle dagens måltider. Sense er blevet så populært, at der i dag endda findes Sense måltidskasser til dig, der ønsker at spise sundt og varieret – efter sense principperne – men ikke har tid til selv at forberede måltiderne i en travl hverdag.

Hvad er Sense helt præcist?

Nærmere bestemt går Sense principperne ud på, at man hver dag må spise tre måltider. Måltiderne kalder man for “spisekasser”, og de hjælper dig med at holde styr på hvor meget du spiser. Spisekasserne består altid af fire håndfulde mad, hverken mere eller mindre. Håndfuld nummer et (og to) består af grøntsager. Håndfuld tre består af protein, såsom kød, æg og mager ost. Håndfuld fire består af stivelse, brød eller frugt. Til hvert måltid er det desuden nødvendigt at tilføje en smule fedtstof og – hvis man ønsker det – mælkedressing eller andre mælkeprodukter. Når en spisekasse sammensættes på denne måde får kroppen de næringsstoffer, den har brug for – kombineret på den helt rigtige måde. Mange tror, at man blot skal undgå fedt, stivelse og mejeriprodukter, hvis man ønsker at tabe sig, men det er ikke helt korrekt. Hvis man sammensætter sine måltider med de korrekte mængder af hvert element, vil man sagtens kunne tabe sig – og endda uden at føle sig sulten i løbet af dagen.