25. oktober 2021

Er Pantelånere gode til at prissætte genstande?

Hvad er en pantelåner?
Tænker du på en lidt lusket, overvægtig og uhygiejnisk gammel mand med en cigaret i munden, som sidder i et lille lokale i et lyssky kvarter, når du tænker på en pantelåner? Det forstår jeg godt, det er nemlig ofte sådan pantelånere bliver portrætteret i film, når en stakkels ung kvinder kommer med sit Pantsæt og har brug for cash. Sådan ser det ud på film, men hvordan ser det ud i virkeligheden? Det kan man nok ikke beskrive, fordi der vil både findes lumske pantelånere og pantelånere, der driver en seriøs forretning.

Hvordan foregår pantelån?

En pantelåner er en mand eller kvinde, der låner penge ud til dig, når du kommer med en værdigenstand som pant. Du skal se lidt på det som at du sælger noget, som du så kan købe tilbage. Problemet er ofte bare, at du og pantelåneren skal være enige om, hvad genstanden er værd. Det foregår ofte sådan at pantelåneren vil tilbyde dig et lån op til halvdelen af hvad værdigenstanden er værd og til en månedlig rente på max 1,5 % og hvis du ikke betaler det lånte beløb tilbage efter den aftalte tid, vil pantelåneren sælge din værdigenstand på auktion. Av! Men hvis din genstand bliver solgt med fortjeneste, så er det faktisk dig som kunde, som skal have overskuddet. Der kan man så spørge sig selv om hvor ofte det sker.

Findes der mange pantelånere i Danmark? 
Erhvervet er blomstret lidt op i Danmark i løbet af de sidste 10-15 år og du kan på nettet finde forskellige pantelånere, som er meget transparente med deres regler og vilkår. De skriver for eksempel på deres hjemmeside, at de betaler 50% af genstandes værdi og at man kun skal betale for de dage, hvor man har pantsat sine genstande. Og selvfølgelig at de opbevarer dine genstande sikkert i hele perioden – det manglede da også bare!

Forskellige regler forskellige steder
Nogle pantelånere tilbyder en løbetid på mindst 3 måneder og højest 6 måneder og der har man aftalt en procentsats af det beløb, man har udbetalt i renter. Hos nogle pantelånere er renten så høj som 4-5 procent og når du som kunde køber genstanden tilbage inden for løbetiden, vil du få det beløb, du fik for genstanden også får du renten oveni. Undersøg forskellige pantelånere og få en ordentlig snak med vedkommende om, hvad vilkårene er og hvordan du skal forholde dig til handelen.