Få styr på frisuren og hårtabet

Hårtab er et emne som berører mange mennesker overalt i verdenen, selvom det hovedsageligt er mænd, som er udsat for at miste håret, så er det også en virkelighed for mange kvinder. At hårpragten i en alder af 60 år ikke er den samme som da man var 18, er ganske naturlig, men mange unge mænd oplever allerede i en meget tidlig alder at hårgrænsen ganske hurtigt går i den forkerte retning. Det kan skade selvtilliden, da mange ser deres hår og frisure, som en del af deres personlighed. Har man ikke tænkt sig at lade håret forsvinde uden kamp, er der heldigvis en håndfuld metoder, som man kan tage i brug for at bekæmpe hårtabet.

Ved du hvorfor du taber håret? Her kan du læse om de forskellige årsager til hårtab.

Hårtransplantation – Den første og mest effektive metoder er en hårtransplantation, som vi i dag ser utrolig mange mænd få lavet, da det er den mest permanente metoder tilgængelig. Det betyder desværre også at en transplantation af hår er den mest bekostelige behandling, som starter fra ca. 10.000 kroner og opefter, alt efter for omfattende hårtabet er.

Medicin – Har man ikke lyst til at bruge alle sin hårdt tjente penge på at flytte hårsække fra baghoved til panden, findes der også forskellige medikamenter, som enten kan stoppe hårtabet og/eller fremme ny hårvækst. En medicintype ved navn Finasterid skulle være i stand til at standse hårtab hos mænd ved at stoppe udviklingen af det hormon, som er skyld i hårtabet. Man skal dog være opmærksom på at der er en håndfuld potentielle bivirkninger, ligesom der er ved stort set alle andre medikamenter. Udover finasterid, som indtages i pilleform, findes der også en behandling ved navn minoxidil, som skal påføres områderne hvor håret tabes.

Omfavn hårtabet – En metode som kræver mere mod end man skulle tro, er at tage hårtabet i stiv arm og ellers bare lade det stå til. Mange mænd vælger den simple løsning, som er at man slet ikke gør noget som helst mod hårtabet. Der er mange penge og frustrationer at spare, hvis man kan leve med sin frisure som den nu engang er.

Uanset hvad man har i sinde at gøre ved sin nedadgående hårpragt, så er der ingen skam i hverken at få lavet en hårtransplantation, klippe sig skaldet eller noget helt tredje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *