14. august 2020
Familielån

Familielån

Der kan for mange familier opstå et behov for problemfrit at overføre penge mellem hinanden. Lån inden for familien er derfor et hyppigt benyttet instrument for dette, ofte som alternativ til boliglån. Oftest sker lån mellem forældre og børn, men disse lån kan også ske mellem bedsteforældre og børnebørn. Familielån er som udgangspunkt uproblematisk, men der er alligevel mange ting, som man bør være opmærksom på.

Et familielån bliver som udgangspunkt gjort gennem følgende metoder:

  • Arveforskud
  • gave eller
  • rentefrit familielån (anfordringslån).

Forskellen på disse er, at man ved et anfordringslån ikke skal betale 15% afgift, hvis beløbsgrænsen for afgiftsfrie gaver (67.100 kr. i 2020) overstiges. Når forældre eksempelvis ønsker at yde lån til deres børn, vil det oftest gøres ved at oprette et anfordringsgældsbrev. Hovedsageligt er et lån som disse bedst gjort som anfordringslån, da det gør lånet rentefrit. Et anfordringslån beskriver et lån, hvori der ikke er indgået nærmere aftale om, hvordan gælden skal afvikles.

Hvis lånet ikke udføres således, men i stedet sker igennem en fast aftale om, at lånet afvikles på eksempelvis 5 år, så kan det føre til gavebeskatning hos låntageren med forskellen mellem lånebeløbet og kursværdien af gældsbrevet medregnet.

Der er ikke nogle skattemæssige problemer i at yde et rentefrit lån. Personer, der yder disse lån, er ikke forpligtet til at betale skat af en anslået renteindtægt. På samme måde skal låntageren ikke betale gaveafgift eller indkomstskat af den besparede renteudgift, og denne person har selvsagt heller ikke noget rentefradrag.

Det er dog ikke et krav, at familielån er rentefrie. Der er som udgangspunkt aftalefrihed for parterne til at aftale, at der for lånet skal være en aftale om rente. Der gælder dog en indberetningspligt til SKAT for de årlige renter. For private gælder det, at en indberetning af rentefradrag for et privatlån skal indeholde oplysninger om, hvem renterne er betalt til.

Det er derudover en god ide at være varsom, når det kommer til at ændre vilkår for et familielån, herunder hvis denne ændring begunstiger låntager. Dette skyldes, at hvis det oprindeligt er aftalt, at låntageren skal betale renter af lånet, vil det således kunne udløse en gaveafgift eller indkomstskat hos låntageren, såfremt parterne efterfølgende vælger at aftale, at lånet fremadrettet skal være rentefrit, fordi der i så fald er tale om, at det gamle lån anses for indfriet.

Det er dog ikke lovbestemt, at der skal udarbejdes et egentligt lånedokument (anfordringsgældsbrev). Det anbefales dog at gøre dette for at kunne dokumentere, at der er tale om et anfordringslån.

Der gælder ikke en grænse for, hvor stort et familielån kan være, men det bør understreges, at SKAT kan træde ind, hvis der er tale om millionlån.

Et anfordringsgældsbrev forældes 10 år fra stiftelsestidspunktet. Dette kan undgås, hvis gælden bliver anerkendt af skyldner. Med andre ord, hvis låntager ikke, forinden 10 år efter anfordringsgældsbrevet er stiftet, har valgt at anerkende gælden, kan långiver ikke gøre krav på tilbagebetaling af lånet.

I tilfælde af, at der sker forældelse af gælden, beskattes låntager af en kursgevinst. Hvis anfordringsgældsbrevet ikke er forældet på tidspunktet for långivers død, vil et barn til långiver/dødsboet alene skulle betale arveafgift af beløbet, hvilket dog vil beskattes mildere end kursgevinst.

Af denne grund anbefales det, at der ved et anfordringsgældsbrev altid sikres, at gælden anerkendes af låntager inden der er gået 10 år fra lånets stiftelse for at undgå kursgevinstbeskatning af den forældede gæld. Denne anerkendelse har ingen formkrav, men det anbefales, at anerkendelsen sker skriftligt, så dette på bedste vis kan påvises overfor SKAT.