29. september 2020

Hvilke kortspil er gode at spille med familien

 

Camping sæsonen er over os og de fleste kender til den velkendte tradition om at familie ferie er lig med kortspil. Men hvilke gode familievenlige kortspil er der egentlig? Tjek Spillebyen.dk – din guide til spil eller læs med her.

Vi blev som barn altid indlagt til at spille kort med vores forældre, selvom der var et hav af andre ting, vi hellere ville – deres forældre gjorde nemlig det samme ved dem. 

Problemet er bare, at du ikke har spillet kort siden du var på ferie med dine forældre for 20 år siden.

Krig

Så er der godt nok dømt krig. Krig er et kortspil, hvor det gælder om at vinde alle kortene. Der skal minimum være 2 eller flere spillere, imellem hvem kortene fra et spil fordeles og lægges i en bunke foran hver spiller. Man skiftes til at vende et kort fra bunken, så alle kan se det. Er der to kort blandt spillerne, som er ens, for eksempel to 4’ere, er der krig. Ellers vinder den med det højeste kort og modtager de andres kort.

Røvhul

Røvhul er et kortspil, hvor man virkelig kan være den ultimative taber – og kan blive nede i sølet og rulle rundt. Som det ret uskønne navn antyder, kan man \’vinde\’ titlen ”røvhul”, og den kan være svær at komme af med igen, når du først har fået den. Spillet består nemlig af et ubestemt antal korte runder, hvor 3-4 spillere kæmper om at komme hurtigst af med sine kort på hånden. Den sidste, som slipper af med sine kort, er røvhul og lider en række konsekvenser, som har til formål at gøre det sværere at vinde, hvorimod vinderen får fordele, som gør det nemmere at vinde.

 

Sorteper

Sorteper er et godt og gammelt kortspil, hvor alle aldre kan være med. Man kan få et kortspil, der hedder Sorteper, men hvis man ikke lige har det på hånden, kan man også bare bruge et helt almindeligt spil kort. I det tilfælde skal man bare sørge for at fjerne klør knægt fra spillet – spar knægt er altså Sorteper. Derefter gælder det om ikke at få sorteper. 

Kortspillet 31

I 31 gælder det, som navnet antyder, om at få 31 ved at få to kort med en værdi af 10 og et es som har en værdi af 11. Man kan være 2 til 6 spillere, hvor en af spillerne deler tre kort ud til hver spiller. Man samler point ved at samle på kort i samme farve, altså ruder, spar osv.